Den berejste nisse, Gorm, der har prøvet sig som alverdens slags nisser, havner en dag på en gammel bryggergård. Her møder han den stavnsbundne bryggernisse, Gerda. Hvert år ved juletid hjælper Gerda den gamle Brygger med at lave en magisk nisseekstrakt, som forvandler hvidtøl til nisseøl. Men i processen har Gerda slået hovedet og har nu glemt opskriften på den særlige nisseekstrakt. Gorm forsøger på bedste vis at hjælpe Gerda, men er mere i vejen end til gavn. Kan de to nisser finde fælles fodslag og måske forenes i venskab….eller kærlighed?
En munter og magisk juleforestilling for både store og små.
Teater Natterdags ’En lille nisse rejste’ gør én glad. På grund af de to medvirkende skuespilleres imødekommenhed, intense energi og kompetente julenisse-spil.
Medvirkende: Sanne Sol og Jens Vejsnæs
Instruktør: Hans Nørregaard
Scenograf og scenebygger: Kirstine Pedersen
Producent: Teater Natterdag
Skabt i samarbejde med Fjerritslev Bryggeri og Egnsmuseum
Alder 4-10 år
Varighed: 45 min.